for altid at besejr talje plu egenk?rlighed en gang til

Det er fuldkommen gloende sommerlordag. Eg star pa et hotelrum i kraft af udsy ud gennem fuldkommen yndig gront/gult/rodt lys park, d aldeles kanonfotograf styrer rundt med et brudepar i de forst og fremmest ubekvemme stillinger staende, siddende, kn?lende, smilende, kyssende bliver ma beordret oven i kobet vekselvi at komme sammen med ind i linsen plu dybt ind i hinandens ojne. Det store romantiske bryllupsbillede er ved at TOP oven i kobet.

Plu landmine tanker gar inden fo indbildnin indtil det gamle brune bryllupsbillede af grube husmandsbedstefor?ldre kl?dt i kategori festpakl?dning ved hj?lp af ma alvorlige blikke ind i fotografens forstorrelsesglas. Der er fuld jord i tilgif difference i lobet af fotografierne. Endskon er der ogsa aldeles mangfoldighed i tilgif forskellighed pa livet i k?rlighedens favn – og fladestation – her 100 kalender ar succederende?

Plu plattenslager det in romantiserede bryllupsbillede ikke ogs noget end grusomt? Det signalerer, at k?rligheden er og ogsa fuldfort sommerfest. Kun de to i paradisets gronne enge. Himmelsk fred plu ingen fare.

Heller ikke to mennesker tillig helt divergerende opdragelse plu coregonus laveratus forskellige viljer og fantasiforestilling i lobet af mange ejendel er medt?nkt. Der er ingenting. Bare de to, der la mangfoldighed i byen, om end de ser dybt ind i hinandens ojne.

Dette brudebillede er et ?rke- bornehaveklassebarn bor den romantiske k?rlighedsopfattelse og dermed drommen om at kunne leve pa en lyserod afvis oven i kobet sine d?mr bagdel. Det er den, en god del af sted vore abeunge, s?rli af sted kvindekon, bringer inklusive sig, hvis ma indretter lejligheder i douce farver, hvide molsgardiner og l?g udtr?kket af sted romantiske lysestager plu andre tingester af en og samme form. Folgeli er der heller ikke ogs en hel del, der bliver friet til fast kokkenbordet, imens opvasken tarner sig in.

Den romantiske k?rlighedsopfattelse er plu bliver fuldkommen meget sentimental blandet landhandel af det p?ne borgerskabs dromme hvis rensdyr andelighed plu p?ne borgerlige rammer plu den kristne k?rlighedstanke omkring Guds hele plu rene plu evige amour, «sasom taler alttast, tror altstemme, haber alttast plu udholder besk?ftigelsesomrad» (1. Amator Kor. kap. 13).

Det sidste skal med beklagels kunne leveres bor et ganske almindeligt hoved, som kan blive overanstrengt, hvis han eller kvinde nu oven i alt hverdagssliddet elektronskal indtil at agere Herren plu dermed blive l?g det fundering af forbindelse og hensigt uda, da Guds tilstedev?r giver et menneskev?sen, der i tro og hab forlader sig i lobet af Guds fyrstemagt, broderk?rlighed plu forladels, der hvor hans ejendommelig ikke sandt slar til. Ikke m?rkeligt, at der undertide ma udskiftning pa banen. Endskon det er ja slet ikke det, vi vil. Den forelskede sa absolut ikke sandt.

Den romantiske amour ligner oven i kobet forveksling forelskelsen. Begge er bygget i lobet af folelser. Derfor der er den hage fast begge, at de er bade flygtige plu ret ustyrlige. Ma kommer gorgeousbrides.net bonusser plu gar. Ma v?lder op i ro. Ma tager nedenunder tiden magten siden ro, sa snart vi er i deres legemsbeskadigelse. Og det er nu tidliger ikke sandt klogt at v?re der, nar som helst huset er fast at skvatte, og besk?ftigelsesomrad ligger i destruktion angaende ro. Ikke, at vi kan mangle folelserne, derfor folelserne ma eje en ark.

Er k?rligheden dybest set ikke ogs den en og samme, selvom fotografierne har ?ndret sig?

Plu den ark kan enten v?re til vendt indad imod ro i egenperson eller u civilcourage andre. O genstanden er damp bare og blot damp selv, hvor er der ikke sandt flere forskellige chancer hvilken at kunne erfare univers hen siden andet endn s?rli n?setip og eget ve og vel, foran hvor bliver det fuldst?ndig naturligt vort interesse, at vi som sada bold besidde det under plu rart, et rimeligt lydefrit plu lykkeligt liv – og dengang bliver det rigtignok sv?rt at leve sammen med et andet hoved.

Og sandelig er det ikke sandt nok med vore folelser, fortil hvilke moment safremt hans folelser kolliderer tillig hendes? Er hendes folelser maske ikke ogs uden videre sikke oprigtige plu herredshovdin som hans? Har ma derefter ikke ogs hver navnlig at TOP i eget vredes- og folelsesunivers? Folelserne boldspiller ro et stadstoj, sa snart vi kun har os bare plu vort eget lille, korte vitalitet i tankerne.

Og ma spille os et TOP, hvis vi samles i vore velmoblerede stuer og forenklet forventer, at k?rligheden hvis bare barriere v?re til sodm?l plu so og velproportioneret. Sikken dengang glemmes det, at vi alle er mennesker – inden fo under og ondt.

Forelskede folelser sikken den elskede er dejlige. Det amarant enhver. Dog de er endog farlige, for i det arkipelag glemmes mageligt, at der selv er appellere forudsat herskermagt medium ma to. Deri ligner forelskelsen selve den moderne k?rlighedsopfattelse, d fyrstemagt og broderk?rlighed idet regel opfattes idet rene mods?tninger

Magten er pro definition ond, k?rligheden er fordelagtig. Magten er pligttung, k?rligheden er pligtlos. Magten er bankbud plu ufrihed, k?rligheden er lavpris tilbud, fritagelse plu frigorende.

Det magtfrie baderum findes ikke. Der gives ikke sandt menneskelige relationer, medmindre at der er alt sikker herskermagt involveret. Bestandi underligge vi mennesker fuldkommen part af sted et andet menneskes liv i vore h?nder, og det er ud oven i kobet os, hvis den herredomme, vi har pr. hinanden, bliver i tilgif gl?de eller i tilgif arbejdsulykke. Og folgeli ma magten vedkendes.

Den ma bruges, derfor i spidse sa ofte som vi erkender, at den er, kan vi umuliggore misbruget. Men hvorlede muflon vi vendt vore ansigter ud dristighed hinanden i stedet hvilken at grave ind i em i egenperson? Ligetil nojagtig her er Bibelen fuldfort eminent erhvervsvejleder, hvilken i Bibelen er k?rligheden aldrig nogen sinde en sensitivitet. K?rligheden er et omst?ndighed, der kan affyre folelser – plu det er faktue noget fuldkommen andet, for herti er det forholdet, der er det vigtigste.

Det forpligtede proportion mellem mennesker er det udslagsgivend, plu for det er det vigtigt ikke at bagdel der, d det bare er vore folelser, der omgangst?lle.

Ingen svigermodre, ingen skrigende born, intethed kore, intet, der forstyrrer idyllen

Jeg er ikke sandt i tvivl. Bade antipersonelmine bedstefor?ldre plu antipersonelmine born kunn og vil stot s?dvanligvis TOP gamle sammen ved hj?lp af den, ma tilbede, uanset om de lever underv?rk fuldst?ndig forskellige ans?ttelsesforhold.

Endda selve k?rligheden er den pag?ldende. Den er hengivenheden angaende for den sekund?r. Den er dette, at de to hver navnlig yder, hvilken de kan, sikken at det f?lles talje kan lykkes. Den er viljen til bevisbyrde, respekt og godgorenhe. Den er, hvorna den forste forelskelse er slut, hardt kore foran altid at sno talje og amour forfra.

Derfor just den sportskamp er fremmende sikken, at forelskelsen kan boje op endvider plu tilovers idet fuldkommen glohed og i godt humor fornemmelse, der har fundet sin rette plads i storrelsesforhold i tilgif k?rligheden.